Juul

Juul, nørrejysk adelsslægt, også kaldet Juul med liljen efter slægtens våbenskjold; ikke at forveksle med den anden danske adelsslægt Juel, kaldet Juel med stjernen. Slægten kendes fra 1200-t. og talte bl.a. ærkebiskop Esger Juul. Først fra 1400-t. kan der føres egentlig stamtavle over slægten, der indledes med Søren Juul til Hedegård (levede 1453).

Den friherrelige linje af slægten har Christian Juul til Rysensteen (1651-90) som stamfader.

Den yngre linje af slægten har siden 1700-t. anvendt navnet Sehestedt Juul til erindring om gehejmeråd Christian Sehestedts enke, der testamenterede linjen stamhuset Ravnsholt. Denne del af slægten lever stadig. Slægten har gennem tiderne formået at skaffe sig politisk og økonomisk indflydelse i landet.

Kommentarer

Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig