Justus van Gent, egl. Joos van Wassenhove, nederlandsk maler, virksom i anden halvdel af 1400-tallet; aktiv i Antwerpen 1460.

Han tilskrives en altertavle i domkirken i Gent, påvirket af Hugo van der Goes' og Dieric Bouts' uforfinede realisme.

I 1473-74 tog han til Urbino i Italien, hvor han for fyrsten Federigo da Montefeltro malede altertavlen Nadverens indstiftelse til domkirken (1474, nu i museet på slottet).

I 1476 malede Justus van Gent sammen med Pedro Berruguete og Melozzo da Forlì til fyrstens bibliotek og studereværelse 28 idealportrætter af berømte mænd (nu i Urbino, Paris, London og Berlin). Hans italienske værker er præget af Piero della Francesca og er et eksempel på et frugtbart møde mellem nederlandsk og italiensk kunst.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig