Justus Vingboons, Joost Vingboons, 1620/1621-1698, hollandsk arkitekt, der s.m. sin bror, Philip Vingboons (1607/08-78), repræsenterer den nederlandske klassiciserende barok. Justus udførte 1653-56 facadearkitekturen på Riddarhuset i Stockholm og opførte Trippenhuis (1660-62) i Amsterdam.

Philip byggede en del landhuse og mange privathuse i Amsterdam, de fleste med brede, pilastersmykkede facader mod kanalen i modsætning til de traditionelle gavlhuse.

Via et kobberstikværk, udgivet 1648 og 1674, blev typen udbredt i Nordeuropa.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig