Jurij Knorozov

Faktaboks

Jurij Knorozov
født:
1922
død:
1999

Jurij Knorozov, 1922-1999, ukrainskfødt russisk sprogforsker og etnolog, tilknyttet Videnskabsakademiet i Skt. Petersborg.

Efter at have studeret de ældre civilisationer i Egypten, Kina og Indien gav Knorozov sig i kast med tydningen af mayaernes skriftsystem. Han var den første til fuldt ud at erkende de grundlæggende principper for dette skriftsystem og foretog en række banebrydende tydninger af enkelte tegn.

Skønt han også beskæftigede sig med bl.a. rongorongo-skriften fra Påskeøen, er hans tidlige arbejder om mayaernes skrift, publiceret i 1950'erne, de vigtigste.

Kommentarer

Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig