Juniopstanden 1848, opstand i Paris. Opstanden begyndte spontant med lukningen af nationalværkstederne den 22/6. En del af de 120.000 arbejdsløse rejste den 23/6 barrikader, men nedkæmpedes på tre dage af 50.000 soldater. Den voldsomme undertrykkelse efter opstanden førte til et brud mellem liberal og socialistisk samfundsopfattelse; se også Februarrevolutionen 1848.