Junges Deutschland

Junges Deutschland, (ty. 'Det unge Tyskland'), en gruppe oppositionelle, liberale tyske forfattere i tiden mellem Julirevolutionen (1830) og Martsrevolutionen (1848).

Navnet skabtes i analogi til de politisk-revolutionære organisationer Junges Europa og Giovane Italia og anvendtes første gang i Ludolf Wienbargs Ästhetische Feldzüge (1834), der var "tilegnet Det unge Tyskland" og blev dets første programskrift. Junges Deutschland var dog ingen lukket kreds, men en heterogen litterær bevægelse; til den regnes bl.a. Karl Gutzkow, Heinrich Laube (1806-84), Theodor Mundt (1808-61) og Ludolf Wienbarg (1802-72).

Heinrich Heine, der med sine prosaskrifter havde påvirket de ungtyske forfattere, karakteriserede dem og deres hensigter træffende, da han i 1835 skrev: "De vil ikke gøre nogen forskel mellem liv og litteratur, de vil ikke længere adskille politik og videnskab, kunst og religion, de vil både være kunstnere, folketribuner og apostle på en gang".

De ungtyske forfattere var enige om at anvende kunst og litteratur som emancipationens og frihedens talerør i en aktuel politisk kontekst. Deres brede samfundskritik og opgør med restaurationstid og biedermeier, deres oprør mod politistat og censur, religiøs umyndiggørelse og en normativ klassicistisk æstetik samt deres agitation for individets selvbestemmelse, kvindens frigørelse og "kødets emancipation", dvs. retten til sanselighedens udfoldelse, alt dette vakte magthavernes vrede.

Et forbud mod Karl Gutzkows roman Wally, die Zweiflerin blev i 1835 således optakt til forbud mod hele Junges Deutschlands litteratur, der karakteriseredes som antikristelig og statsundergravende. Men forbudet bidrog til, at den nye litterære oppositionsbevægelses navn blev slået fast i offentlighedens bevidsthed.

Kommentarer

Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig