Faktaboks

Julius von Ficker
Født
30. april 1826
Død
10. juli 1902

Julius von Ficker var en tysk-østrigsk historiker og diplomatariker. Ficker, der var født i Paderborn i Westfalen, var i perioden 1852-1879 professor i historie (siden 1863 i retshistorie) i Innsbruck. Han udviklede en særlig metode inden for diplomatikken, idet han navnlig studerede diplomernes individuelle tilblivelsesproces. Herved kunne han ofte forklare de enkelte diplomers særtræk, der tidligere ville have medført en mistanke om uægthed, med deres individuelle kontekst. Han var tillige udgiver og leder af den store kildesamling til Det Tysk-romerske Riges historie, Regesta Imperii (se regest), hvor han selv tog sig af perioden 1198-1272. Han blev adlet i 1885.

I striden mellem lilletyskere og stortyskere stod han på de sidstes side og indgik i 1860'erne i en berømt polemik med Heinrich von Sybel om det middelalderlige kejserrige.

Ficker efterlod sig et meget stort forfatterskab om diplomatik og historie, herunder retshistorie. Blandt hans vigtigste publikationer er Beiträge zur Urkundenlehre, 1-2 (1877-1878) og Regesta Imperii 5, 1-4 (1881-1894).

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig