Julius Leber, 16.1.1891-5.1.1945, tysk politiker. Leber blev i 1913 medlem af SPD og indvalgtes i 1921 i delstaten Lübecks parlament; 1924-33 var han medlem af Rigsdagen. Efter den nazistiske magtovertagelse i 1933 sad Leber i koncentrationslejr indtil 1937. Han var herefter aktiv i oppositionen og med i kredsen bag 20. juli-sammensværgelsen mod Hitler. Leber blev arresteret i begyndelsen af juli 1944, dømt til døden og henrettet i januar 1945.