Julien Gracq hører til de franske, surrealistiske forfattere. Hans prosadigte (Liberté grande, 1946-1958) og prosaværker er præget af surrealismens fascination af drømmelivet med skildringer af mærkelige fantasilandskaber, hvor skyggeagtige figurer tager livtag med skæbnens dunkle kræfter.
Gracqs fortælling Au château d'Argol (1938) foregriber med sine billeder af menneskets mørke sider hans senere værker, hvor romanen Le Rivage des Syrtes, der fik Goncourt-prisen i 1951, er højdepunktet med sin skildring af et symbolladet univers og en mystisk, truende konflikt mellem to fantasiriger. Middelalderromaner som dem om Tristan og Parsifal tiltrak ham også med deres magiske og besættende handling og inspirerede ham via Richard Wagner til teaterstykket Le Roi pêcheur. Julien Gracqs lettest tilgængelige værk er Un Balcon en forêt (1958), en poetisk skildring af en værnepligtigs venten på tyskernes komme i 1940 et sted i de skovklædte østfranske bjerge.
Julien Gracq står som den poetiske prosas mester, men brillerede også med en mere nøgtern stil i La Forme d'une ville (1985) om Nantes som sted for erindringer, beskrivelser og anekdoter. Julien Gracq var endvidere forfatter til de litterære essays La Littérature à l'estomac, Lettrines og En lisant en écrivant.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.