Faktaboks

Julia Kristeva
Født
1941

Julia Kristeva, f. 1941, fransk professor i lingvistik ved Denis Diderot-universitetet i Paris samt psykoanalytiker; født i Bulgarien.

Som medlem af gruppen bag tidsskriftet Tel quel udviklede hun i 1960'erne den semiotiske litteraturteori med særlig interesse for subjektet og udmøntede begrebet om litteraturens intertekstualitet.

Marxismen og feminismen inspirerede hende i 1974 til at skrive om kvinderne i Mao Zedongs Kina, Des Chinoises (Kineserinderne). Samme år udkom La Révolution du langage poétique (Revolutionen i det digteriske sprog), hvor lingvistik, psykoanalyse og feminisme flettes sammen til en teori om sprogets underliggende semiotiske niveau bestående af materielle elementer som lyde og rytmer, der er reminiscenser af spædbarnets symbiose med moderen i den såkaldte chora (Platons betegnelse for en "moderlig beholder").

Moderfiguren i form af den kristne Madonna er også hovedemnet for Histoires d'amour (1983, Kærlighedshistorier). Uddannelsen til psykoanalytiker førte til bøger om psykopatologiske træk i litterære tekster. I Pouvoirs de l'horreur (1980, Rædslens magt) analyseres Louis-Ferdinand Célines forfatterskab med begrebet om "abjektet", dvs. det forkastede objekt, og i Soleil noir (1987, Sort sol) spores depressive træk i Marguerite Duras' forfatterskab.

Under den fælles titel Le génie féminin (Det kvindelige geni) har Julia Kristeva skrevet om Hannah Arendt (1999), Melanie Klein (2000) og Colette (2002). Hun har endvidere skrevet flere romaner.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig