Faktaboks

Julia Jentsch
Født
20. februar 1978

Julia Jentsch, f. 20.2.1978, tysk skuespiller. Julia Jentsch blev uddannet på teaterskolen "Ernst Busch" i Berlin. 2001-2006 var hun medlem af ensemblet ved Kammerspiele i München.

Julia Jentsch vakte opmærksomhed i kultfilmen Die fetten Jahre sind vorbei (2004), men oplevede det store internationale gennembrud i titelrollen i Sophie Scholl - Die letzten Tage (2005, Sophie Scholl - De sidste dage), hvor hendes uheroiske tilgang til det ofte filmatiserede stof gjorde filmen til et bevægende, tidløst dokument. Derimod lykkedes hendes titelrolle i Effi Briest (2009) efter Theodor Fontanes roman, et andet hyppigt gentaget filmforlæg, mindre overbevisende.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig