Faktaboks

Jules Chéret
Født
1836
Død
1932

Jules Chéret, 1836-1932, fransk plakatkunstner, maler og litograf. Efter at have tilegnet sig farvelitografiets teknik i London oprettede Jules Chéret i 1866 sit eget trykkeri i Paris. Herfra udgik talrige plakater for danse- og forlystelsesetablissementer, varehuse m.m. i en elegant og farvestærk jugendstil, ofte med kvinder som iøjnefaldende motiv.

De fik stor betydning for bl.a. Toulouse-Lautrec. En stor samling af jUles Chérets værker, der også omfatter olie- og pastelmalerier, findes på Musée des beaux-arts i Nice.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig