Jules-Amédée Barbey d'Aurevilly

Jules-Amédée Barbey d'Aurevilly, 1808-1889, fransk romanforfatter og kritiker. Som ung en af det mondæne pariserlivs kendteste skikkelser, der siden svingede over til kompromisløs katolicisme og konservatisme. De første romaner vakte ringe opmærksomhed, og det blev journalistens og kritikerens stærkt polemiske pen, der skaffede ham publikums bevågenhed. Hans artikler og essays blev siden udgivet i Les Œuvres et les Hommes (1860-1909).

Litterær anerkendelse opnåede Barbey d'Aurevilly først med de seneste romaner, begyndende med L'Ensorcelée (1855, Den forheksede kvinde). Heri formåede han at skabe et forunderligt univers, hvor overnaturlige, ofte sataniske elementer bestandig truer med at sprænge den gennemført realistiske ramme, som begivenhederne udspiller sig i. Dette gælder også romanen Le Chevalier des Touches (1864, da. Junker des Touches, 1886) om Chouanoprøret i NV-Frankrig og frem for alt novellesamlingen Les Diaboliques (1874), hvori en række kvindeskikkelser fremstår som et bytte for djævelske lidenskaber.