Judy Garland

Faktaboks

Judy Garland
født:
10. juni 1922
død:
22. juni 1969

Judy Garland, egl. Frances Ethel Gumm, 10.6.1922-22.6.1969, amerikansk skuespiller, sanger og entertainer, mor til Liza Minnelli.

Judy Garland var barnestjerne i 1930'erne med højdepunkt i musicalen The Wizard of Oz (1939, Troldmanden fra Oz), hvor hun lancerede sin signatursang "Over the Rainbow".

Som voksen medvirkede Garland i musicalklassikerne Meet Me in St. Louis (1944, Mød mig i St. Louis) og Easter Parade (1948, Foraar i Luften), og efter nogle år med personlige og helbredsmæssige problemer fik hun stort comeback i A Star Is Born (1954, En stjerne fødes) og viste desuden karaktertalent i et helt andet rollefag som nazioffer i Judgement at Nuremberg (1961, Dommen i Nürnberg).

I 1960'erne delte Judy Garland karrieren mellem koncerter og tv-shows; hun gav koncert i København få måneder før sin død.

Kommentarer

Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig