Judasevangeliet

Judasevangeliet er en gnostisk tekst, der menes at stamme fra ca. 150 e.Kr. Skønt korte omtaler af evangeliet findes i antikke tekster, er teksten selv først fundet i et håndskrift, Codex Tchacos, der dukkede op i Egypten i 1970'erne og blev offentliggjort i 2006.

Kulstof 14-dateringer af håndskriftet – der er skrevet på koptiskpapyrus – har vist, at det sandsynligvis stammer fra sidste halvdel af 200-tallet og ikke er senere end ca. 340 e. Kr. Efter i flere årtier at have befundet sig på det internationale kunst- og antikvitetsmarked opbevares det skrøbelige håndskrift nu på Det Koptiske Museum i Cairo.

Judasevangeliet skildrer Judas Iskariot som Jesu særlige fortrolige. Mens de øvrige disciple fremstilles som en flok, der vildleder de troende, fordi de stort set har misforstået alt og bl.a. tror, at Jesus er søn af Bibelens Gud, erkender Judas, at Jesus har sin oprindelse i det højeste væsen, Ånden, som i den gnostiske forståelse af universets indretning er ren væren og rent lys.

Jesus giver Judas en dyb indsigt i universets skabelse og indretning, hvad der er forudsætningen for at kunne blive frelst i gnostisk forstand. Som det er tilfældet også i Det Nye Testamente forstås Judas' "forræderi" som noget, der er planlagt, og som Jesus ønsker gennemført. Judasevangeliet går dog videre, idet Judas ses som en positiv skikkelse. Judas stilles i udsigt, at han, men ikke de øvrige disciple, vil kunne blive frelst.

I modsætning til gældende kristen teologi er Jesu opgave ikke at genoprette den oprindelige overensstemmelse mellem Gud og mennesket, som jo var skabt i Guds billede. På samme måde som Adam før sit syndefald var den menneskelige side af det guddommelige ord, logos, som var Gud, tog den kristne Jesus menneskeligheden på sig for derved at genoprette billede-ligheden mellem gud og menneske.

Efter gnostisk opfattelse er Jesus ikke den skabende Guds søn, og hans opgave er slet ikke at frelse mennesket gennem sin død på korset og sin opstandelse. For at mennesket kan frelses, dvs. forenes med den rene ånd, må det frigøre sig for forestillingen om kødets opstandelse.

Offentliggørelsen af Judasevangeliet har vakt stor opmærksomhed. I løbet af 2006 blev evangeliet oversat til en lang række sprog, herunder dansk; samtidigt begyndte en voksende strøm af artikler og bøger om teksten at dukke op. Forskningsprocessen har givet anledning til flere skrifter, hvoraf nogle nærmest har karakter af smæde- og sladderhistorier. Andre værker har i teksten fundet en ny kilde til Jesu lære om et åndeligt liv.

Ligesom det var tilfældet med et andet gnostisk evangelium, det såkaldte Maria Magdalene-evangelium, er Judasevangeliet blevet brugt til at rejse kritik mod den etablerede kristendom. Kritikkens omfang har tvunget Paven og andre kirkesamfunds ledere til at udtale sig om evangeliet og gnosticismen.

Kommentarer

Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig