Jubail, al-Jubayl, havneby i Saudi-Arabien ved Den Persiske Golf 90 km NV for Dammam; 278.900 indb. (2011). Her fandt landets første olieboringer sted i 1938; byen har containerhavn, jernindustri og petrokemiske virksomheder. Jubail har en førende rolle i de saudiarabiske bestræbelser for at opbygge en moderne industri som supplement til landets olierigdomme.