Jubaea, palmeslægt med én art, Jubaea chilensis, i tørre egne langs Andesbjergene i Chile. Kendes især på den meget tykke stamme, som kan blive over 1 m i diameter. Palmen blev tidligere anvendt til fremstilling af palmevin, hvilket har reduceret dens udbredelse drastisk. Frugternes frøhvide er spiselig, og der tappes sukker fra stammen.