Juan de Grijalva, ca. 1480-21.1.1527, spansk opdagelsesrejsende. Grijalva stod i 1518 i spidsen for en ekspedition til Mexico. Mexicos kyst var tidligere blevet besejlet, men Grijalva gik i land som den første. Hans opdagelser blev grundlag for Cortés' erobring af Mexico i de følgende år.