Faktaboks

Juan José Arévalo

Juan José Arévalo Bermejo

Født
10. september 1904
Død
8. oktober 1990

Juan José Arévalo var Guatemalas præsident i 1945-1951. Arévalo indledte efter en overbevisende valgsejr en socialistisk, humanistisk politik, reviderede grundloven, tillod fagforeninger, gav stemmeret til kvinder og analfabeter og beskyttede indianernes traditioner og sprog. Han privatiserede statslig jord og lagde grunden til en omfattende reform, som blev fulgt op af hans efterfølger, J. Arbenz Guzmán. Arévalos bog The Shark and the Sardines (1961, Hajen og sardinerne) handler om USA's forhold til Sydamerika og blev meget udbredt.

Arévalos søn, diplomaten Bernardo Arévalo (f. 1958), blev Guatemalas præsident i januar 2024.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig