Juan Goytisolo

Juan Goytisolo var en spansk forfatter; bror til Luis Goytisolo.

Det omfattende forfatterskab spænder over romaner, noveller, rejsebeskrivelser, selvbiografi og litterære og politiske essays. Han tilhører den forfattergeneration, der var børn under borgerkrigen, og som i 1950'erne begyndte at udgive romaner med temaer fra de traumatiske krigs- og efterkrigsår. Således skildrer han i Duelo en el paraíso (1955, dansk Sorg i paradiset, 1961), hvorledes de voksnes krig gentages af børnene.

Den indfølende realisme udvikler sig i senere romaner til en anklagende socialrealisme, men i slutningen af 1960'erne tager Goytisolo afstand fra den militant politiserende litteratur som en blindgyde, hvorfra der hverken kan skabes politik eller litteratur. Hans udtryk bliver på dette tidspunkt stærkt eksperimenterende. I en stor del af forfatterskabet, bl.a. i trilogien Señas de identidad (1966, Kendetegn), Reivindicación del conde don Julián (1970, Grev Julians krav) og Juan sin tierra (1975, Juan uden land) kastes et skarpt kulturkritisk blik på Spanien og spaniernes myter om sig selv.

Goytisolos store beundring for de arabiske kulturer, som kommer til udtryk både i disse og andre værker er blevet opfattet som et provokerende kætteri over for det kristne Spanien, der knuste det arabiske overherredømme og frasagde sig den arabiske kulturarv. Goytisolo gik i 1956 i eksil i Frankrig og levede siden uden for Spanien. Han modtog i 1985 Europalia-prisen for sit livsværk.