Joules lov

Joules lov er en fysisk lov for den effekt, der afsættes som termisk energi (varme) i en strømførende ledning. Den er formuleret af J.P. Joule i 1841.

Elektrisk strøm i en leder er en langsom drift af elektroner mod retningen af et påtrykt elektrisk felt. Elektronbevægelsen hæmmes til stadighed af kollisioner med atomerne i metalgitteret, som sættes i termiske svingninger. Dette observeres som en øget temperatur af lederen; energien hertil leveres af den ydre spændingskilde. Er ledningens resistans R, og strømmen i den I, bliver den afsatte effekt efter Joules lov P = RI2.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig