Josva

Josva er en israelitisk krigsleder i Det Gamle Testamente, søn af Nun af Efraims stamme. Josva tjente i ørkentiden som Moses' tjener og én af spejderne, som Moses sendte ind i Kanaans land (4. Mosebog, kap. 13-14).

Faktaboks

etymologi:
Navnet kommer af hebraisk Jehoshua, afledt af jesha 'frelse'; samme navn som Jesus.

Efter Moses' død ledede han Israels erobring af Kanaan, bl.a. af Jeriko, og fordelte landet mellem de tolv israelitiske stammer. Efter afslutningen af erobringen kaldte han stammernes repræsentanter til Sikem, hvor han forpligtede Israel til kun at dyrke Jahve som sin Gud. Derefter døde han og stedtes til hvile i Timnat-Sera i Efraim (Josvabogen, 24,29-30). Det har været foreslået at datere disse legendariske begivenheder til 1200-tallet f.Kr.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig