Faktaboks

Josh Brolin
Født
12. februar 1968

Josh Brolin fotograferet sammen med sin kone, skuespilleren Diane Lane, ved den amerikanske premiere i New York på Oliver Stones "W." om den tidligere amerikanske præsident George W. Bush.

.

Josh Brolin, Josh J. Brolin, f. 12.2.1968, amerikansk skuespiller. Josh Brolin er søn af den garvede Hollywood-skuespiller James Brolin (f. 18.7.1940) og filmdebuterede i 1985.

Efter mindre roller i både tv-serier og på film blev han mere centralt placeret i bl.a. Paul Verhoevens Hollow Man (2000) og fik et større gennembrud i Coen-brødrenes lakoniske krimi- og skæbnefortælling No Country for Old Men (2007).

Det åbnede for roller i bl.a. Ridley Scotts American Gangster (2007) og året efter i både Gus Van Sants Milk og ikke mindst den altdominerende hovedrolle som George W. Bush i Oliver Stones præsidentportræt W.

Josh Brolin har siden, som regel med maskulint eftertryk, bl.a. gjort sig bemærket i samme instruktørs Wall Street: Money Never Sleeps (2010), Woody Allens You’ll Meet a Tall Dark Stranger (2010) og Coen-brødrenes western True Grit (2011).

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig