Joseph d'Otrante Fouché, 21.5.1759-25.12.1820, fransk politiker. Før Den Franske Revolution fik Fouché en teologisk uddannelse og blev lærer. I 1792 blev han valgt ind i Nationalkonventet, men gjorde sig kun ringe bemærket, da han var en dårlig taler. Da han var yderligtgående montagnard, blev han som repræsentant udsendt til provinsen, bl.a. til La Nièvre, hvor han førte an i de systematiske afkristningskampagner. Senere stod han sammen med Collot d'Herbois for de omfattende massakrer i Lyon, hvorved han faldt i unåde hos sin tidligere ven Robespierre og blev kaldt til Paris for at stå til regnskab for sine overgreb. Han blev derefter ekskluderet af Jakobinerklubben, og sammen med de senere såkaldte thermidorianere medvirkede han til Robespierres fald i juli 1794. Under Direktoriet gjorde den ledende direktør, Barras, ham i 1799 til politiminister, men samme år forrådte Fouché ham ved at støtte Napoleons statskup. Fouché fortsatte i embedet til 1810, blev senator og hertug af Otranto. Herefter modarbejdede han i det skjulte Napoleon, men blev alligevel hans politiminister i De Hundrede Dage. Efter restaurationen af kongedømmet under bourbonerne i 1815 blev han en kort periode Ludvig 18.s politiminister; men fordi han i sin tid i Nationalkonventet havde stemt for Ludvig 16.s henrettelse, indhentede skæbnen ham omsider, og han måtte leve sine sidste år i eksil i Triest. Forfatteren Stefan Zweig har tegnet et mesterligt portræt af ham.