Joseph Kony, f. august 1961, ugandisk militsleder. Joseph Kony var fra midten af 1980'erne leder af en millenaristisk bevægelse, som efterhånden udviklede sig til guerillagruppen Lord's Resistance Army, LRA. Det er LRA's erklærede mål at indføre et teokratisk styre på grundlag af De Ti Bud i Uganda.

Bevægelsen er anklaget for omfattende menneskerettighedskrænkelser, heriblandt drab, voldtægt og bortførelse af børn, der trænes til at kæmpe for gruppen. Det vurderes, at over 60.000 børn er blevet bortført og tvunget til at fungere som børnesoldater. Omkring 2 mio. mennesker er blevet internt fordrevet pga. gruppens aktiviteter. Kony blev i 2005 anklaget for krigsforbrydelser af Den Internationale Straffedomstol i Haag, men det er hidtil ikke lykkedes at pågribe ham.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig