Joseph Jérôme Le Français de Lalande, 11.7.1732-4.4.1807, fransk astronom. Han skrev flere glimrende astronomibøger, rejseskildringer og artikler om håndværk og teknologi. Lalande var en flittig observator og engagerede sig ivrigt i tidens store astronomiske spørgsmål: Jordens form og Solsystemets størrelse, det sidste i forbindelse med de sjældne Venuspassager i 1761 og 1769.