Josef Stefan, 24.3.1835-7.1.1893, østrigsk fysiker, fra 1866 direktør for Wiens Universitets Institut for Eksperimentalfysik. Stefans teoretiske og eksperimentelle studier af varmetransport, diffusion og viskositet i gasser bidrog til den statistiske mekaniks udvikling. I 1879 argumenterede han for, at intensiteten af varmestrålingen fra en overflade er proportional med fjerde potens af den absolutte temperatur. Hans argumenter var empiriske og langtfra overbevisende, og resultatet, som nu kendes som Stefan-Boltzmanns lov, blev først alment anerkendt efter L. Boltzmanns teoretiske udledelse fem år senere.
Josef Stefan
Faktaboks
Josef Stefan
- Født
- 24. marts 1835
- Død
- 7. januar 1893
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.