José Martínez Ruiz, spansk forfatter, der skrev under pseudonymet Azorín. Han tilhørte den såkaldte 98-generation, som han selv gav navn, og som karakteriseres i bogen La Generación del 98 (1961). I sin ungdom gav han i revolutionære og anarkistiske aviser en glødende kritik af Spaniens traditionalisme. Med årene afløstes denne holdning af en opportunistisk konservatisme, som han udøvede i parlamentet. Blandt hans kendteste bøger er La ruta de Don Quijote (1905), Las confesiones de un pequeño filósofo (1904, En lille filosofs tilståelser) og Castilla (1912).
José Martínez Ruiz
Faktaboks
José Martínez Ruiz
- Født
- 8. juni 1873, Monóvar
- Død
- 2. marts 1967, Madrid
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.