José Carlos Mariátegui, 14.6.1894-16.4.1930, peruviansk politisk tænker og essayist, en af Latinamerikas mest originale og udogmatiske marxister. I modsætning til marxismen-leninismen opfattede Mariátegui nationalismen som en revolutionær kraft og bondeindianerne som det revolutionære subjekt i Latinamerika. 1919-23 levede han i eksil i Europa. I 1927 oprettede han Perus Socialistiske Parti som en afdeling af Tredje Internationale, som han dog i kraft af sine teorier kom på kollisionskurs med i 1929. Mariátegui skrev talrige bøger og artikler om politiske, filosofiske og litterære emner.
José Carlos Mariátegui
Faktaboks
José Carlos Mariátegui
- Født
- 14. juni 1894
- Død
- 16. april 1930
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.