Jordan - forfatning, Jordan er et konstitutionelt monarki. Forfatningen er fra 1951. I 1991 legaliseredes de politiske partier på betingelse af, at de godtog forfatningen og monarkiet.

Den lovgivende magt ligger hos et tokammerparlament og kongen. Af de to kamre har Repræsentanternes Hus de største beføjelser. Dets 110 medlemmer vælges ved almindelige, direkte valg for fire år; kvinder deltog første gang i valget i 1984, og seks pladser er reserveret til kvinder. Kongen har flere gange opløst Repræsentanternes Hus. Senatet har 55 medlemmer, der er udpeget af kongen blandt tidligere ministre, politikere og embedsmænd. Den udøvende magt ligger formelt hos statsministeren, der udpeges af kongen. Statsministeren fremlægger lovforslag i Repræsentanternes Hus; såvel Senatet som kongen kan kræve lovforslag ændret.

Læs videre Jordans økonomi eller læs om Jordan generelt.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig