Faktaboks

Jonathan Coe
Født
19. august 1961, Bromsgrove, Worcestershire
Jonathan Coe

Jonathan Coe. Foto fra 2015.

Jonathan Coe
Af /Writer Pictures/Ritzau Scanpix.

Jonathan Coe er en engelsk forfatter. Han er især kendt for sit skarpe satiriske blik på det engelske samfund og for sit sociale engagement. Coe indskriver sig på fornem vis i traditionen fra Charles Dickens, især dennes condition of England - romaner med de stort anlagte fabulerende plot, bemærkelsesværdige karakterer og skønsomme blanding af komedie og tragedie.

Coes karriere uden for litteraturen

Ud over en beskæftigelse som tutor i engelsk poesi arbejdede Jonathan Coe i sin ungdom som journalist, spillede i et band og dyrkede filmens verden, tre spor, der går igen i hans forfatterskab. Det er også blevet til ikke-litterære udgivelser, bl.a. monografier om James Stewart og Humphrey Bogart og en biografi over den engelske forfatter B.S. Johnson (1933-1973). Desuden har Coe med jævne mellemrum optrådt som jurymedlem på filmfestivaler.

Coes tidlige romaner

Coes litterære debut var The Accidental Women (1987), fulgt af A Touch of Love (1989) og The Dwarves of Death (1990). Selv om der er tale om udmærkede romaner med spændende plot, var det først med What a Carve Up! (1994, dansk Godt skåret, 1997) at Coe fik sit gennembrud. Romanen rækker tilbage til 2. verdenskrig, men er først og fremmest en stort anlagt politisk satire om Thatcher-årene. For romanen modtog Coe de første af en lang række litterære priser. Lige så stor succes fik han med The House of Sleep (1997, dansk Søvnens hus, 1998), en usædvanlig vellykket cocktail af lidenskab og videnskab. Romanen, hvis komposition afspejler søvnens fire stadier frem til REM-søvn, følger dels den narkoleptiske hovedperson Sarah og hendes uforløste kærlighed til studietidens skæve eksistens Robert, dels en søvnforskers vanvittige jagt på søvnens mysterier.

Familiesagaen

Med The Rotters' Club (2001, dansk Flipperklubben, 2002, BBC-TV-serie 2005), kaster Jonathan Coe sig over familiesagaen som genre, idet vi følger nogle familier med tilknytning til samme skole i Birmingham, hvor Coe selv slog sine folder som barn i 1970'erne. Især fokuseres der på de elever, som står for skolebladet, og ikke mindst hovedpersonen Benjamins håbløse forelskelse i Cicely. Det kommer der megen komik ud af, men der udspiller sig også et tragisk side-plot med baggrund i IRA's bombning af to pubber i Birmingham i november 1974. Og et andet side-plot med tråde til 2. verdenskrig, som foregår i Skagen, Danmark. Coe holder sammen på det hele og mere til og fører plottet videre i opfølgeren The Closed Circle (2004), hvor vi møder de samme romanpersoner som unge voksne i et England præget af Blairs New Labour, og også af en ny verden med mobiltelefoner. Coe genoptog stoffet en del år senere i en tredje roman i serien, Middle England (2018), hvor vi bl.a. gennem Benjamins øjne følger England frem mod den for Coe forfærdelige Brexit. Coe har selv kaldt romanen en tragicomedy.

Øvrige romaner

The Rain Before It Falls (2007) følger den døende Rosamonds tanker om sit liv ansporet af 20 fotografier, hvis fragmenterede karakter samles fint til et rørende livsportræt.

The Terrible Privacy of Maxwell Sim (2010) omhandler også en livshistorie og blander komedie og tragedie endnu engang.

Expo 58 (2013) er endnu en særdeles læseværdig historisk roman, som tager udgangspunkt i en ikke særlig kendt britisk politisk klemme under en stor international udstilling i Bruxelles.

Number 11 (2015) er ikke bare Coes 11. roman, men en leg med tallet 11 i en række bizarre side-plot, hvor det tal går igen, for eksempel i navnet på en buslinje, eller i antallet af etager på London-domiciler, som ejes af moralsk tvivlsomme, stenrige investorer. Romanen har passende undertitlen "Tales that Witness Madness," og den fremstår netop som et af Coes skarpeste vidnesbyrd om tidens galskab.

Mr Wilder & Me (2020) er en for Coe lidt usædvanlig roman, nemlig en halv-dokumentarisk skildring af den østrigsk-amerikanske mesterinstruktør Billy Wilders optagelser af Feodora, en film der tilhører en mindre succesrig epoke end for eksempel hans berømte Some Like It Hot (1959, dansk Ingen er fuldkommen). Coe får her rendyrket sin store viden om film, men samtidig skaber han med romanens fiktive jeg-fortæller Calista en charmerende roman.

I Bournville (2022) er scenen igen sat i Birmingham, nærmere bestemt kvarteret Bournville, hvor chokoladefabrikken Cadbury i 1940'erne etablerede en hel bydel til sine medarbejdere. I syv historiske nedslag fra VE-Day 8. maj 1945 til samme dato 2020 med aflyst fejring af fredsdags-jubilæet pga. Covid-19, følger vi hovedpersonen Mary Lamb og hendes familie. I et efterord skriver Coe, at Mary er modelleret over hans egen mor Janet Coe, som også døde ensom under Covid-19. Resten af karaktererne er ren fiktion, nogle af dem er hentet fra en række af Coes tidligere romaner. Men man forstår, at dette er Coes hidtil mest personlige roman, og det sindrige plot samt kompositionen er særdeles vellykket.

Jonathan Coe er et eksempel på en stor forfatter, som desværre kun i begrænset omfang er oversat til dansk.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig