Jonas Elmer

Faktaboks

Jonas Elmer
født:
1966

Jonas Elmer, f. 1966, dansk filminstruktør. Jonas Elmer viste allerede sit talent med afgangsfilmen fra Filmskolen, Debut (1995), og brød igennem med Bodil- og Robert-vinderen Let's get lost (1997), en film, som med improviseret lethed ramte en ny poetisk hverdagstone i dansk film.

Jonas Elmer arbejder bevidst med improvisation som metode, og tilblivelsen af hans anden spillefilm, den skæve, surreelle Monas verden (2001), kunne man følge og kommentere på Internettet. Han har siden instrueret en række afsnit af sitcom-serien Langt fra Las Vegas (2001-03) og fik kommerciel succes med Nynne (2005), baseret på romanen Nynnes dagbog (2000), om en neurotisk singlekvindes kærlighedseventyr.

Kommentarer

Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig