Jomfru Ane Teatret

Jomfru Ane Teatret, intimscene oprettet i Aalborg i 1967 af en gruppe yngre skuespillere ved Aalborg Teater med Mogens Pedersen som første kunstneriske leder.

Efter fem år med fast spillested fulgte en periode som turnéteater, indtil teatret i 1981 installerede sig i et pakhus stillet til rådighed af kommunen.

Teatret blev 1980 egnsteater og fik fra 1996 status som lille storbyteater i forbindelse med de regionale kulturpolitiske forsøgsordninger. Det spiller hjemme og på turné et nutidigt repertoire for voksne og et mindre antal stykker for børn.

Fra 2010 indgår Jomfru Ane Teatret sammen med Jako-Bole Teatret i Teater Nordkraft.

Kommentarer

Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig