Joint Institute of Nuclear Research, JINR, de tidligere østbloklandes fælles forskningscenter for kernefysik i Dubna nord for Moskva. Oprettelsen af centret i 1956 var udtryk for den større åbenhed, der indtrådte i sovjetisk politik efter Stalins død. JINR har spillet en betydningsfuld rolle som formidler af videnskabelige kontakter mellem øst og vest, og det har præsteret forskningsresultater af høj international standard.

Efter Sovjetimperiets afvikling i begyndelsen af 1990'erne har JINR antaget karakter af et regionalt forskningscenter på linje med flere andre i Østeuropa.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig