Faktaboks

Johs. Brøndum-Nielsen

Johannes Brøndum-Nielsen

Født
2. december 1881
Død
9. marts 1977

Johs. Brøndum-Nielsen var en nordisk filolog. Han blev docent i nordiske sprog ved Københavns Universitet i 1919 og var professor fra 1926 til 1952.

Fra sin tidlige manddom til langt op i sin høje alderdom indtog Brøndum-Nielsen en nøglestilling inden for udforskning af modersmålet, ikke blot som videnskabsmand og universitetslærer, men også som igangsætter og organisator af forskning. Hovedværket i hans omfattende forfatterskab er den store håndbog Gammeldansk Grammatik i sproghistorisk Fremstilling, bind 1-8 (1928-1974), der rummer en indgående behandling af dansk lyd- og formlære indtil cirka 1500. Derudover er der især grund til at fremhæve Dialekter og Dialektforskning (1927), der banede vejen for universitetsundervisning i dialektologi.

Ved Ordbog over det danske Sprog, bind 1-28 (1918-1956) medvirkede Brøndum-Nielsen fra først til sidst som en af de mest produktive redaktører. Ud over kredsen af fagfolk nåede han dels som flittig bidragyder til dagspressen med sprogspalter og lignende, dels og navnlig som deltager i den offentlige debat om to spørgsmål: Han kæmpede energisk, men forgæves mod retskrivningsreformen af 1948 og mod udleveringen af de islandske håndskrifter.

Fagligt var han konservativ, fremmed over for nyere strømninger inden for sprogvidenskaben; men på traditionens grund har hans virke sat sig mange varige spor.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig