John Wilkins

Faktaboks

John Wilkins
født:
1614
død:
1672

Titelbladet til biskop Wilkins' hovedværk, An Essay towards Real Character (1668), et folioværk på 611 sider. Eksemplarer på Det kongelige Bibliotek og i Danmarks Biblioteksskoles Boghistorisk Laboratorium.

.
Licens: Brukerspesifisert

John Wilkins var en engelsk biskop og filosof. John Wilkins var medstifter af Royal Society i 1662 og det videnskabelige selskabs første sekretær. Han var forfatter til en lang række værker, der med stor fantasi profeterer om fremtidens tekniske opfindelser og videnskabelige viden, bl.a. The Discovery of a World in the Moone (1638) og Mercury, or the secret and swift Messenger (1641) om fremtidens muligheder for telekommunikation.

John Wilkins' hovedværk er An Essay towards Real Character, and a Philosophical Language (1668), en beskrivelse af et universalsprog, som skulle kunne forstås rent logisk – modsat nationalsprogene, der jo først forstås gennem erfaring, og som derfor skulle kunne erstatte latin og nationalsprogene til videnskabelig kommunikation.

John Wilkins foregriber dermed senere lignende forsøg, som fx esperanto, og har også med sit sprogs sindrige grammatik kunnet inspirere senere tiders edb-programmering.

Kommentarer

Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig