Faktaboks

John Soane
Født
1753
Død
1833

John Soane, 1753-1833, britisk arkitekt. På studierejser i Frankrig og Italien blev John Soane stærkt påvirket af fransk nyklassicisme.

Hans stil udviklede sig meget personligt: skarptskårne bygningsblokke sparsomt udsmykket med klassiske ornamenter og med et stærkt romantisk islæt, især i interiørerne og deres belysning.

Tydeligst ses det i hans eget hus i London (påbegyndt 1792), der som Sir John Soane's Museum i dag står som ved hans død.

Andre hovedværker er Bank of Englands store kompleks i City (1788-1833, senere ombygget) og Dulwich Gallery (1811-13), begge i London.

John Soane var fra 1806 professor ved Royal Academy of Arts.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig