John Russell, ca. 1486-14.3.1555, engelsk adelsmand, der under Henrik 7., Henrik 8., Edward 6. og Maria havde høje civile og militære statsembeder og 1529-36 desuden var parlamentsmedlem. Russell medvirkede ved gennemførelsen af Reformationen og erhvervede her omfattende klostergods til sig selv. I 1550 blev han den første jarl af Bedford.