John Ross

Faktaboks

John Ross
født:
24. juni 1777
død:
16. august 1856

John Ross var en britisk søofficer og polarforsker. I 1818 ledede John Ross en ekspedition med to skibe, der skulle søge efter Nordvestpassagen; det lykkedes ikke, men han navngav bugten Melville Bugt og traf som den første europæer inuitterne i Kap York, som han kaldte Arctic Highlanders.

John Ross' anden polarekspedition, 1829-1833, med samme formål lykkedes heller ikke, men bragte ham til det nu benævnte Northwest Territories i Canada, hvor ekspeditionen opdagede Ross' Stræde og King William Land (det senere King William Island) samt lokaliserede den magnetiske nordpol på 70°05' n.br. og 96°44' v.lgd. (1831). I 1832 blev ekspeditionens skib skruet ned, men Ross og hans mænd blev reddet året efter af en hvalfanger.

I 1850 ledede John Ross en ekspedition, der uden held eftersøgte John Franklin-ekspeditionen, der i 1845 var sat ud for også at finde Nordvestpassagen, men forliste i området øst for Victoria Island i det nordlige Canada.

Læs også om John Ross i Dansk Biografisk Leksikon.

Kommentarer

Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig