Faktaboks

John Richard Harris
Født
23. december 1932
Død
24. februar 2020

John Richard Harris var en britisk egyptolog. Han var professor i egyptologi ved Københavns Universitet 1970-1977 og derefter ved Durham University i England indtil 1989.

Harris, der reorganiserede egyptologistudiet i Danmark efter engelsk forbillede, prægede ved sin undervisning på afgørende vis den yngre generation af danske egyptologer. Ved banebrydende studier af den vigtige Amarnaperiode midt i 1300-tallet f.v.t. påviste han den helt unikt fremtrædende position, som de kongelige kvinder, først og fremmest dronning Nefertiti, havde i kong Akhnatons revolutionære bevægelse.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig