John Nash, 1752-1835, britisk arkitekt. John Nashs talrige bygninger omfatter både stråtækte cottages og villaer i landlig italiensk stil, slotte i middelalderlig stil med gotiske vinduer og skydeskår (hans eget East Cowes Castle på Isle of Wight, påbegyndt 1798) samt Royal Pavilion i Brighton i "indisk stil" (1815-23).
I London prægede John Nash bybilledet med anlæggelse og bebyggelse af Regent Street og de store klassicistiske terrassebygninger ved Regent's Park (påbegyndt ca. 1810) samt Buckingham Palace (1825-30, senere ombygget).
Kommentarer
Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.