John Lindley, 1799-1865, britisk botaniker, professor ved University College, London, 1829-60. Af Lindleys talrige publikationer er hans hovedværk The Vegetable Kingdom (1846), en for sin tid vigtig håndbog i systematisk botanik med mange originale taksonomiske iagttagelser. Lindleys system inddrog alle plantens karakterer og var en forløber for det nu mere kendte botaniske klassifikationssystem af G. Bentham og J.D. Hooker.