John Leech, 1817-1864, britisk karikaturtegner og illustrator. Leech tegnede humoristiske litografier inspireret af bl.a. Honoré Daumier, lærte at radere hos George Cruikshank og blev hans medarbejder 1840. Året efter blev Leech tilknyttet tidsskriftet Punch, hvortil han leverede komiske tegninger om sociale og politiske emner, men især om jagt og fiskeri.