John Erichsen - museumschef

Faktaboks

John Erichsen
født:
30. december 1942

John Erichsen, f. 30.12.1942, dansk historiker og museumsmand. John Erichsen er cand.mag. i historie og kunsthistorie og blev i 1973 museumsinspektør ved Københavns Bymuseum (det senere Københavns Museum). 1980-86 var han museumschef, men kom herefter til Nationalmuseet, hvor han 1987-97 var medlem af direktionen; 1991-97 var han chef for Afdeling for Nyere tid. Fra 1997 har han drevet selvstændig virksomhed, Historismus.

John Erichsen har skrevet en lang række artikler og bøger inden for bygnings- og kulturhistorie, bl.a. Frederiksstaden : grundlæggelsen af en københavnsk bydel 1749-60 (1972) og Et andet København : sociale fotografier fra århundredskiftet (1978, 2. rev. udg. 1987). Endvidere er han medforfatter, redaktør og udgiver af firebindværket Herregården. Menneske - samfund - landskab - bygninger (2004-06, genudg. 2009).

Kommentarer

Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig