Faktaboks

John Diefenbaker
Født
18. september 1895
Død
16. august 1979
John Diefenbaker i 1957.
Af /Library and Archives Canada..

John Diefenbaker var en canadisk politiker og jurist. Diefenbaker blev i 1956 formand for det konservative parti, PCP, og han var premierminister fra 1957 til 1963.

Som premierminister søgte han at fremme regionale synspunkter. I hans regeringstid styrkedes forbindelserne til Commonwealthlandene, hvorimod forholdet til USA blev anstrengt, bl.a. pga. en uafklaret canadisk atomvåbenpolitik, som truede med at splitte PCP. Partiet tabte i 1963 valget til de liberale, og i 1967 måtte Diefenbaker træde tilbage som partiformand efter en intern partistrid.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig