John Cusack

Faktaboks

John Cusack
født:
28. juni 1966

John Cusack. Foto fra 2008.

.

John Cusack, f. 28.6.1966, amerikansk skuespiller. John Cusack spillede først kejtede ynglingeroller, fx i Stand By Me (1986, Sammenhold), og fik senere varierede karakterroller, bl.a. i The Grifters (1990, Ærlige svindlere), Woody Allens Bullets Over Broadway (1994), City Hall (1996), Clint Eastwoods sydstatsdrama Midnight in the Garden of Good and Evil (1997, Midnat i det gode og det ondes have) og Terrence Malicks krigsfilm The Thin Red Line (1998, Den tynde røde linie).

Cusack har desuden bl.a. medvirket i actionfilmen Con Air (1997), den kantede Being John Malkovich (1999), High Fidelity (2000), hvor han spiller over for Iben Hjejle, America's Sweethearts (2001) og The Contract (2006).

Senest har John Cusack bl.a. spillet hovedrollen i Roland Emmerichs katastrofefilm 2012 (2009) og den eksotiske krimi Shanghai (2010).

Kommentarer

Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig