John Cotesworth Slessor, 3.6.1897-12.7.1979, britisk flyverofficer. Slessor var 1942-44 chef for RAFs styrker i Atlanten fra Island til Gibraltar, hvor han på afgørende vis bidrog til at vinde kampen mod de tyske ubåde ved at indsætte langtrækkende bombefly, der lukkede "hullet" mellem USA og Storbritannien. I 1944 blev han øverstkommanderende for RAF i Middelhavet og Mellemøsten.