Faktaboks

John Colet
Født
1466
Død
1519
Levetid - kommentar
Omtrentligt fødselsår

John Colet var en engelsk teolog og humanist.

Han blev uddannet i Oxford, hvor han efter ophold i Italien og Frankrig selv underviste i Det Nye Testamente.

I London grundlagde han ca. 1509 Saint Paul's School, hvor kristen undervisning og lærde studier i græsk og latin gik op i en højere enhed. Colets bibelhumanisme fik stor betydning for Erasmus af Rotterdam, der traf ham første gang i 1499 i England. Venskabet med Colet inspirerede Erasmus til flere pædagogiske skrifter, bl.a. om at give børn en tidlig og fordomsfri opdragelse. Af Colets egne skrifter blev kun et enkelt trykt i hans levetid.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig