Faktaboks

John Boehner
Født
17. november 1949

John Boehner, John Andrew Boehner, f. 17.11.1949, amerikansk politiker, siden 1991 republikansk medlem af Repræsentanternes Hus for Ohio. John Boehner var 2007-11 leder mindretalsleder, men efter den republikanske valgsejr ved midtvejsvalget i 2010, var han 2011-15 formand (speaker) for Repræsentanternes Hus, og afløste demokraten Nancy Pelosi.

Boehner, der har tætte forbindelser til erhvervslivet og visse lobbyister, er en af lederne af de amerikanske konservatives modstand mod præsident Obama. I takt med radikaliseringen af Det Republikanske Parti fremstod han i stigende grad som moderat. Han kom flere gange været i konflikt med republikanere med tilknytning til Tea Party-bevægelsen, hvilket fik ham til at træde tilbage i oktober 2015. Han afløstes af Paul Ryan.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig