Artikelstart
Johannes Møllehave var en dansk præst og forfatter. Efter teologisk embedseksamen i 1963 var Johannes Møllehave præst i 28 år, og han virkede sideløbende som forfatter, oversætter og foredragsholder i alle medier. Han begyndte i revyen og var fra 1966 på DR's satirikerhold; nogle af hans og Paul Hammerichs tekster derfra foreligger i Med næbbets futteral (1973).
Kernen i Johannes Møllehaves forfatterskab er en række erindringsbind og et stort antal prædikensamlinger samt inciterende litteraturlæsninger og nogle romaner. De første erindringer — På myrens fodsti (1975) — er kommet i mere end tyve oplag.
Litteraturlæsningerne Læsehest med æselører (1979) blev efterfulgt af læseheste med hhv. gåseøjne (1981), versefødder (1986) og teaterkikkert (1996).
Kommentarer
Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.